Hornindal Rundt 2014, Lørdag d. 5 juli
Jeg havde fornøjelsen at stå til start ved 2014 udgaven af Hornindal rundt, en frisk tur på 75 km og næsten 6000 positive Hm. og efter flere mdr. forberedelse både fysisk, men især mentalt skulle jeg endeligt se om krop og sind ville det samme.
Starten lød kl. 08.00 og de 315 startende løbere fordelt på både den hele og halve tur startede samtidigt. De første 3 km gik rimeligt fint i tempo 5.00- 5.15, ren asfalt på vej til første stigning, det var meget svært at holde igen da jeg fra tidligere ved at så snart der er noget løbbart, så skal man slå til og få gang i stængerne, da man ikke ved hvornår der næste gang bliver mulighed for det. Vi drejede ind i skoven og ramte med det samme stigningen til første peek (Middagsfjeldet) på 840 hm og allerede efter de første 1000 meter kunne jeg mærke at der var tale om bjerge med en skarpere stigning end jeg nogensinde havde løbet på før.
Målsætningen fra start var at komme igennem på 16 timer, som virkede meget realistisk i forhold til mine 12 timer på Telemarkens tøffeste i 2013 hvor der kun var 3000 hm, men til gengæld 83km. Naturen er var fantastisk og både Sætrehornet (852 hm) Storehornet (1102HM) Gullekoppen (1306 HM) gik helt efter planen og jeg var faktisk lidt foran tiden, det så meget positivt ud. De 2 forgående dage havde det regnet pænt meget hvilket betød at både op og nedløb var rimeligt smattet og efter ca. 23 km, mellem Holskarsætra (600 hm) og Daurmålhornet (880hm) fik jeg desværre trådt på et løst vådt stykke mos der lå på et klippe stykke og gled 2-3 meter inden jeg væltede og fik lavet et vrik i venstre knæ.
Efter lige at have samlet mig et par min og mærket efter smerter i forskellige knæ stillinger, besluttede jeg at se om det kunne holde til næste depot og ellers ville jeg stoppe. Jeg kom i gang og kunne mærke at nedløb ikke var et hit da belastningen på knæet gjorde at det gav efter hvis jeg støttede på det, men der var ikke rigtigt nogle smerter, kun en manglende evne til at modstå presset fra de stejle nedløb, så løsningen blev at fortsætte og give så meget gas som mulig på opløb og de delvist flade strækninger og så tage det så roligt som mulig på alle nedløb, en løsning der virkede hele vejen, men klart noget som ville påvirke sluttiden. Sidste peek inden vi nåede det eneste depot som var på ruten, hedder Muldsvorhornet (900hm)og det er en knold med en 15% stigning non stop i 2 km, der kunne jeg med glæde passere min gode ven Helge som undrede sig over at de danske ben holdt endnu.
Depot ved 38 km, 7.40 og efter omstændighederne havde både krop og sjæl det fint, men knæet var ikke godt. Jeg fik talt med en anden dansk deltager som var helt smadret og glad for at være kommet i mål på den halve rute og som slet ikke kunne forstå at jeg kun var halvvejs, det giver et dejligt rush at vide at administrationen af kræfterne var som planlagt og jeg havde rigeligt med energi tilbage til at komme hele vejen.
Et rimeligt hurtigt pitstop hvor jeg fik spist lidt og skiftet t-shirt og så i gang igen, foran var Sandefjellet, (1177 hm) rutens 3. højeste punkt, flere steder med næsten garanti for tyk tåge og meget mere sne. Den første del lød på ca. 4 km delvist fladt ud til et pas 400 hm, mellem 2 bjerge og retur 3,5 km og på vej retur kunne jeg mærke en lille smule prikken i venstre læg som betyder at der kunne komme lidt krampe..så jeg besluttede mig for at sætte farten lidt ned og ved næste post hvor vi skulle dreje ind i mod næste stigning ramte en dobbelt krampe i både læg og baglår mig uden forvarsel. Det interessante er at tage mental kontrol over en sådan situation og ikke lade kramperne overtage mentalt. Det betyder at jeg med det samme de havde fortaget sig lidt kom op og gå igen..stille og roligt og igen arbejde sig fremad. Jeg nåede til en lille interimistisk bro som ledelsen havde lavet og jeg brugte stedet som en lille spisepause og jeg kunne derfra se de næste 3 km op til det næste 1250 hm peek og det var første bjerg hvor jeg var helt alene på turen. På vej op begyndte det at blæse op og vindjakken skulle for alvor komme på sin prøve, da vind og slud, blev så kraftig at mine ben blev flyttet når jeg bevægede mig, og på vej op mødte jeg en svensker som var gået helt kold og sad bag en sten og forsøgte at komme sig. Han fik en lille pep talk og en gel og lovede mig at komme i gang igen da det ellers ville blive for koldt at sidde der.
Da jeg nåede toppen havde jeg på fornemmelsen af der kun var en peak igen og så var vi hjemme, det skulle vise sig at være helt helt forkert. Mine km tider blev længere og længere og mit knæ havde det ikke synderligt godt og alle nedstigninger blev gået og med 3 skridt i stedet for 1 eller 2 og hvis jeg kunne holde fast i noget så var det fantastisk.
Efter ca 16.50 timer løb mit Garmin 310 tør for strøm, men jeg havde en ide om at der kun var ca 5-8 K hjem og nu var det også blevet så mørkt at pandelampen måtte frem, og allesidste stigning til Høgenibba (1191hm) skulle begyndes og første stigning i tæt tæt skov og da jeg endeligt stod ved sidste post og kunne se ned til mål 3 km væk, viste jeg at nu var der kun en 550 hm super teknisk nedstigning i pivmørke tilbage og det gav en fantastisk motivation til at få det overstået og det gik overraskende godt og hurtigt. Jeg havde prøvet turen om tirsdagen for at være sikker på hvordan det sidste stykke var, da jeg havde på fornemmelsen af det ville være en god ide og om tirsdagen tog det 20 min fra peek til mål, og i dag tog turen ca. 45 min, så efter omstændighederne fint. Da jeg kom ned for foden af nedløbet, fik jeg hevet min Hawaii krans frem fra tasken, og fik overhalet 3 nordmænd på det sidste 1.5 km stykke asfalt i en vandvittig hastighed (uden ur gætter jeg på sub 5.0) og kom endeligt i mål hvor Helge og min kone Line stod og ventede med en iskold øl….i sandhed en meget længe ventede præmie, i øvrigt skulle jeg vist være den første dansker der har gennemført den fulde tur, men jeg håber at mange flere vil tage turen de kommende år.
Fakta: 136 startende på den fulde tur, 2 udgik helt og 34 gennemførte kun halvdelen. 100 gennemførte og jeg kom i mål som nr. 70 (resultater)
Link til mit GPS track
Lidt kort omkring udstyr, og overvejelser:
Sko, jeg havde 2 forskellige med, Vivobarefoot Trailfreak, som jeg løb min test tur i om tirsdagen og Salomon Fjellraiser som jeg endte med at vælge da underlaget af skarpe flintesten på mange stykker ikke passer mig og trailfreak særligt godt. Sokker var CEP 2.0 kompressions sokker, om de virker eller ej ved jeg ikke, så næste lange tur, bliver uden for at teste se om jeg kan mærke nogen forskel. Salomon S-Lab exo shorts, som jeg er super glade for og sidder helt perfekt, Craft Active Extreme Concept piece, langærmet tee til første halvdel og Craft Active Extreme Crewneck, langærmet tee til anden halvdel som er lidt varmere, da jeg viste at natten og en peek med tæt tåge/slud var i vente. Slipstream GL Jacket vindjakke fra Montane (Tak til Outdoor center Rødovre for hjælp med den) Salomon Racevest S-LAB ADV SKIN HYDRO 12 SET som sidder helt perfekt, men pga min nedsatte bevægelighed i skulderen kan jeg ikke nå lommerne uden at tage den af, så der skal jeg have lavet nogle tilpasninger. Ur er Garmin 310XT som bare virker fantastisk, det er ikke så hightech, men for mig er det rigeligt. LENSER Lenser SEO 7R Pandelampe ( Tak til Christian Berg for lån/test) Jeg havde også en Sunbeam 3.0 med, men da den svigtede mig sidste gang, så følte jeg mest for den lille og lettere Lenser som giver et helt fint lys til mit behov. CEP visor blev også prøvet og den syntes jeg også gjorde en forskel i forhold til ikke at løbe med noget.
Energi, Jeg har haft fornøjelsen af at teste 32GI produkter og de har virket helt fantastisk, og særligt deres GU produkter smager super godt og er et alternativ til gel som man hurtigt bliver træt af. Udover 32GI produkter, stod pakken på Squeezy gel og SiS energibar + rosin/mandler blanding. Jeg havde desuden carboloaded 2 dage inden med SiS (40g pr flaske pr dag) Jeg havde desuden et par rugbrødsmadder med med leverpostej og rullepølse, da løbet er selvforsynende og ingen af posterne har hverken vand eller noget andet. Kun halvvejs har man mulighed for dropbag og en kop suppe.
Energi planen er som minimum således:
1 gel pr. 7 km, eller 1 pr. time
1 salt tab pr. 10 k eller pr. 2 timer
1 energbar pr. 20K eller pr. 4 timer
Derudover har jeg drukket ca 12-15 l vand i løbet af dagen. Temperaturen svingede mellem 30 grader vindstille og 2-3 grader og slud.
Jeg er som sagt bare en glad amatør, så hvis nogen skulle have gode råd, så er vil jeg være meget glad for at høre fra jer. Tak for at I har læst med så langt 🙂
Video kommer her :
Jeg er ideator 