Ultraløb og Telemarkens Tøffeste 2013

Alt har en start, og for mig var det et møde, den 31/12 2011 under Social marathon på amager, med Moses aka Trailløberen, der første gang talte om noget UTMB og om at løbe mere end marathon distancen. Moses havde løbet ud til start og løb hjem igen, en tur på 65 km, et rimeligt træningspas fortalte han. Jeg tænkte han var helt væk fra vinduet og der måtte være noget alvorligt galt med manden.

Jeg kom igennem et par almindelige maratons mere, og da jeg løb mit sidste CPH i 2012, kom jeg i mål og tænkte for første gang…jeg har da kræfter til mange flere km og her starter i virkeligheden næste skridt.

Jeg fandt CPH ultra Marathon i Vallensbæk, arrangeret af ALOT og tog i 2012 en stille 50k på mere eller mindre helt flad vej og kom igen igennem( i et par nike free 3.0) og samme tanke kom igen, her er plads til mange flere km. I 2012 startede jeg også med Trail løb, og vrikkede om på første tur som heldigvis ikke skræmte mig helt, men gav en lang 2 mdr. pause. Foråret 2012 bød på første nederlag, da jeg nærmest lige efter min skade stillede op i Skovshoved skovmarathon, og udgik efter 36 km, træt og udmattet, men med en bemærkning fra en deltager som jeg aldrig glemmer, ” hvis du udgår, kommer du til at ærgrer dig resten af livet”, og han havde jo helt ret, for naturligvis kan man stramme sig op og komme igennem de sidste 6km, jeg var jo næste i mål..dammit!!!

Herefter var planen klar, jeg skulle forberedes til Ultra trail, men hvilket løb skulle være det første. Jeg hørte rygter om NORD100(windforce100) og fik mulighed for at løbe ruten 2 gange, første gang med Per Egon, Thomas Juhl, Kenneth Kofod + et par andre der fik vist mig hvor hurtigt trail kan løbes. Anden gang med Tomas Juhl, Tomas Pilsborg, min faste løbemakker Christian Berg, hvor tempoet dog var en anelse mere afdæmpet. Jeg havde forberedt mig på at prøve at løbe 2 af de 4 runder, altså 50K, for at se hvordan kroppen virkede på distancen og højdemeter, men jeg blev desværre ramt af hvad jeg troede var en hælsporer og holdt, desværre næsten 6 mdr, med kun en enkelt løbetur på 3 km, med svage smerter, til følge. Nord100 blev aflyst og jeg fik gennem en god og meget erfaren fodmand, Christoffer Andersen, i feb 2013 kontakt til Tomas Pilborg som jeg tidligere havde løbet en tur med. Han viste mig lyset og gav besked om at jeg skulle løbe hverdag, og add’e 100 meter hver dag, ny teknik, og besked om at lytte efter kroppen og sikre at teknikken var iorden.

Jeg hørte om Telemarkens Tøffeste i marts 2013 og tænkte at 6 mdr. måtte være nok til at få træningen, teknik og vigtigst det mentale klar. En fiberskade i juni var lige ved at fucke det hele op, men Ulrick Kjeldsen hos Frb Sport på Rosenørns alle, udøvede sortmagi og mirakler og 7-10 dage efter, var benet klar til belastning igen.

Telemarkens Tøffeste 2013

Pre Race:

Højdemeter, højdemeter og højdemeter, det har ligesom været temaet for al træning, og jeg har kunne mærke at ”Vaskebrættet” som er distancen fra Furesø Fribad i nord til Frederiksdal Fribad i syddelen af Furesøen har kunne give mig det jeg havde brug for. Interval, bakker, tempo og distancen når det var nødvendigt, desuden er herstedhøje blevet besøgt en enkelt gang, og tak for den straf! Vaskebrættet er blevet løbet i en stadig højere og højere hastighed, til stor overraskelse for både Christian og jeg, der allerede for nogle mdr siden tænkte, vi kommer ikke til at løbe den hurtigere end dette her, men alligevel er der næsten hver gang blevet skåret af tiden, det er SÅ FEDT!!

Den 15 aug, trykker jeg ”bestil” på Telemarkens Tøffeste, og nu er det sq alvor, og jeg kan særligt mærke at mentalt er der langt endnu. Mit længste løb er 50K, min længste trail tur er 36 km og nu har jeg tilmeldt mig 81K med 3000 højde meter ( svarende til ca 120 gange op af valby bakke + 70 km løb, en på mange måder uoverskuelig opgave, som krævede planlægning og en helt klar gameplan, hvilket ikke er noget jeg normalt arbejder med når det gælder sport, det er lidt mere tilfældigt, og hyggeligt…det skal oss være rart ikk? 😉

50 timer arbejdsuge afsluttes torsdag aften, og vi triller afsted fredag morgen kl 07.30 og har 12 timers kørsel fra kbh til Treunge, Nissedal i Telemark, så kan man ikke være meget bedre forberedt til løb.

Så snart vi ankommer til løbs kontoret, starter arrangørern med at joke om alt muligt og man kan mærke at her er der ualmindeligt meget løbekærlighed og humor, og det skal vise sig at holde næsten hele løbet igennem. Jeg får mit nummer, skriver under på ”vi fritager os for alt ansvar ” sedlen og bliver guidet direkte ned til pasta party, hvor der 20 min senere vil være løbsbrief af Helge som er den eneste lokale deltagere, og hvad vi også finder ud af, den eneste i klubben der ved hvad Ultraløb er…god start.2013-09-06 21.02.55

Helge starter med at gennemgå ruten og igen joker han med alt fra store mudderhuller, til skrænter man skal holde sig fra og sidst med at præmierne er håndlavet af en lokal kunstner som ”ikke kan lave over 100 stk..så er det jo ikke kunst”….de havde håbet på 30 deltaget år 1, men vi var 130 til start, heriblandt 70 på Ultra ruten, resten på Maraton distancen, så klubben er meget meget overvældet og meget glade. Helge fortæller at han de sidste 10 dage har opsat 12.000 rød/hvide bånd på ruten og at den skulle være mærket så godt, at de kort vi har fået udleveret( i A3 format ???) ikke skulle være nødvendige, hvilket skulle vise sig at være helt korrekt. Der var ingen steder på ruten hvor jeg var usikker på hvilken vej jeg skulle, og når man tænkte på det terræn vi har været igennem, så er det en imponerende indsats. Røde kors har gennemkørt så meget af ruten som mulig på ATV og der er manuelle kontrolposter for ca. Hver 10 km og ved hver 20. Km ca er der mad/Winforce og oste/spegepølsemadder namanam. Ruten er formet som et 8 tal, så start/første maraton/slut er ved klubhuset, og dropbags ligger belejligt halvejs. Rutens form er i øvrigt delvist inspireret af løbes logo ” den Dansende mand” som er syd Norges ældste hellemaleri, der er fundet i området, og skrevet for 3-5000 år siden, så fik I også lidt kultur.

Mad: Pasta, kylling, tun, fiskeolie, vand, og en enkelt hotter på færgen( det skal man …der er regler for den slags)

Raceday (lørdag):

Pasta, tun, vand og en enkelt salt tab med koffein

Udstyr blev pakket (igen) og alt blev gennemgået for at sikre at intet var glemt.

Vi ankom til pladsen ca. 30 min før start, og jeg fik smidt dropbag, var ikke sikker på om mit skovalg(Vivo) var det rette, måske er det sundt at tvivle helt op til start?

Lang tale af Løbs ansvarlig og Borgmesteren som var stolt af Treungen IF og det kæmpe arbejde, 2 min til start.

Starten går og vi bliver eskorteret af Røde kors ATV’en igennem byen der søvnigt hepper lidt på de mange løbe tosser der kommer igennem byen, efter 1 km starter første opstigning som mere eller mindre fortsætter den næste time, hvor der kun meget kortvarigt er muligt at løbe, ellers bliver der gået eller kravlet, jeg teamer kortvarigt op med eneste anden dansker på den fulde distance Niels, der desværre udgår efter 20 K da han vrikker om. 1:45, vi er igennem ca 13 k og jeg kan godt se at min totalt optimistiske tanke om at løbe roligt på 6.00 er helt i skoven, og jeg går i gang med at regne efter igen, og beslutter mig for at have fokus på løbet i stedet for, det andet ville sikker være stærkt demotiverende.

Underlaget er en blanding af tæt skov, sump, lyng og klipper og gennemgående for hele turen, på nær 20 k fra 53 til 73, var der stort ingen tidligere spor eller meget meget lidt, kun de røde strimler at løbe efter, hvilket for en trail løber, nærmest virker som ”offtrail”, sump delen gav våde fødder efter de første 5 k og de blev heldigvis holdt løbende kolde, noget som interessant nok, har virket stærkt motiverende undervejs. Det iskolde vand gør at fødderne holder sig ”kølige” og ikke virker så trætte, og flere gange igennem løbet gik jeg selv ud i vandet for at blive kølet igen. Efter ca 25K sidder jeg dog så fast helt til begge knæ, at 2 andre løbere bliver nødt til at hjælpe mig ud og op af suppedasen, det er sq action. På vej imod maratonmål og halvejs, møder jeg en gut som er helt færdig, både i smerter og sukkerkold og forsøger at tale lidt med ham, men han vil bare i mål…han skulle kun 2 km mere, jeg løb fra ham igen og havde det som om jeg lige havde været ude og løbe en semi hård 10, men stadigvæk med rigtig meget kraft og energi tilbage.

Jeg kommer i mål på godt 6 timer, 1,5 mere end jeg nogensinde har løbet og har et skift på ca 10 min, hvor jeg overvejer sko igen igen, og meget klogt vælger min oprindelige plan at skifte til Fjellraiser, da de fleste stigninger var overstået og jeg nu havde brug for mere støtte, hæl support, og meget mere grip til alt det lortesump og mos..suk…jeg hader i øvrigt mos/tuer, sti over tuer/hede og småfjell og hvad de ellers kalder det for ikke at kalde det sump, det skal generelt bare skride!..men der kom mere..Jeg får spist en banan, 2 ostemadder, 1 glas Cola og kommer afsted.2007-12-31 23.00.00-10

Efter pit, teamede jeg op med arrangør Helge, som efter 2 min falder og bander over at han ikke havde ryddet bedre, herefter går turen op af Skyggenatten, som er en 17% stigning, med reb, hvor vi igen skal kravle og trække os op, noget der giver fint i lårbasserne efter 45 k, toppen er i 900 meter og herefter er det bare en 3 timer lang nedløb, i blandet underlag, men mest skovsti, skovvej, små stier, jeg møder nogle flinke mennesker ved et depot som tilbyder mig et stykke pizza, jeg bliver ved med at kalde det lasagne, og de bliver ved med at rette mig….hjernen er ved at være pænt træt, men humøret er højt både hos mig og dem, og så snart jeg er ude af depotet igen, løber jeg og griner af det, ved depot 10 står min Kæreste Line og tager imod mig og får nuppet et par billeder( hun har åbenbart også været ved depot 3, men det har jeg på ingen måde opfattet) Herfra er der kun 20K hjem, 75% gennem, mangler kun et halvmarathon, tiden er ca 9 timer.

Jeg kunne godt se at hvis jeg ikke skulle løbe i mørke, så skulle der sq lidt mere fart på og heldigvis, er der semiflade veje foran mig, og de stigninger der er bliver gået raskt og jeg overhaler mange de næste 10k, herefter går vi igen ind i tæt skov og sump og tusmørket kommer langsomt, da jeg når lige før sidste depot ved 77,5 km, bliver jeg nødt til at finde pandelampen frem, som naturligvis kun vil virke hvis man holder knappen inde..ikke optimalt når der er 12-13% nedløb foran og begge hænder og ben er ved at være en kende trætte. Manden på depotet e2007-12-31 23.00.00-4r super glad og positiv og fortæller at der kun er 5-600 meter igennem skoven endnu og så 2 km vej, så er der mål, nu er det kun at motiverer de gemte kræfter og komme ned, jeg kan på min venstre side se målet…langt nede…og høre speakeren tale når nogen kommer i mål, det er sq både motiverende og demotiverende, for jeg kan også godt se distancen i højdemeter og den kommer til at gøre nas.
De sidste 5-600 meter ned, var klart der jeg havde mine største problemer, jeg kunne stort set ikke se underlaget og faldet var som tidligere skrevet et stykke over 12% og underlaget er store sten, mos, klipper og småsten…ikke rigtigt nogen vej..mere noget som smeltevandet løber ned af om foråret. Endeligt ude på vejen..2K endnu, stadigvæk fald på 10%+ og først på den sidste km igennem byen er vejen flad og rolig igen, hen over broen og ind til stadion og naturligvis skal man lige have en æresrunde på 400 meter rundt og bliver med fakler og rigtig mange mennesker klappet i mål, en helt fantastisk afslutning på en helt fantastisk oplevelse. Får overrakt den håndlavede medalje, det obligatoriske og MEGET vigtige bæltespænde og får lov til at takke i mikrofonen, hvor jeg bare takker for super godt løb.

2013-09-07 22.05.56Vel ankommet står den hjemmelavet MJØD og Elgsuppe og imens jeg forsøger at lande, så kommer Helge i mål 10 min efter mig. Helge havde ellers selv regnet med ca 15 timer, men var helt oppe og køre og inde efter 12.17..super godt løbet.

Jeg føler mig rimeligt fattet, taler med Line omkring løbet, kan mærke kroppen er træt, men føler ellers ikke nogen straf som jeg måske havde forventet..

Drikker vand og 600mg ipren inden jeg sover.

Post Race (Søndag)

Sover ualmindeligt dårligt, ben er meget urolige og kroppen koger generelt, der må vel også være en seriøs afterburner efter 12 timers konstant motion.

Er oppe 2 gange i løbet af natten, det med at gå er ikke helt så nemt, men det går stille og roligt. Tager yderligere 600 mg ipren og får en god omgang pasta og tun og får gået mig en morgentur. Vi pakker fra vores lille minihytte ”jomfruburet” og tager afsked med SagaCamping og triller nordpå.

Mine lår og lægge, ingen yderligere ømhed. Slidmærker fra Tasken på halsen og omkring livet. 1 blå negl, som allerede var blå inden jeg startede og ellers ingen vabler eller skader på fødder. Jeg har trykken for brystet som bekymre mig lidt, men Line som er sygeplejeske mener at det er brystkassen som har brugt lige så mange kræfter som resten af kroppen på at holde mig i gang, så derfor er de muskler også trætte. Har også en svag ringen for mine øre..om det har noget med løbet at gøre, eller de skrigende unger omkring mig..skal jeg lade være usagt)

Mandag, iprener og almindelig mad, stadigvæk en smule trykken for brystet, but life is getting better.

Opsummering:

Absolut det længste, hårdeste og vildeste løb jeg har prøvet og terrænet er helt umuligt, særligt mos/tuer, men jeg er på ingen måde skræmt af hverken højdemeter eller distancen og i dag, 48 timer efter jeg er kommet imål, har jeg ualmindeligt meget lyst til at løbet og glæder mig til at mine lår og jeg er enige om det om nogle dage. Jeg glæder mig til at sætte nye mål, de 2 første UTMB points er i bogen, er tilmeldt Fyr til Fyr og kigger på flere enten samme eller længere distance, for ultraløb er da noget af det reneste man kan byde kroppen, det er kun dig og naturen.

Udstyr

Salomon S Lab, kompressions tights/shorts
Craft XXXX, Ultra Dry, langærmet
CSE kompressions sokker
Salomon S Taske
Vivo Barefoot neo, str 44
Salomon Fjellraiser, 45

Energi:

1 for hver 7 K, Powergel, 8 stk, blandet smag, 7 stk Squeezy, Citron+ koffein
1 for hver 10k, Salt tabs + koffein
1 for hver 20k, Powerbar energi

Vand ved enhver lejlighed, både ved depot og ved kilder på ruten. + 1,5 L fra start i rygsæk, og genfyld på halvejen med yderligere 1,5 L, mit gæt er at jeg har drukket 5-6 liter vand mindst.

6 glas Winforce
1 glas Solbærsaft hos Helge
1 stk. Lasagne(pizza) ved depot 9
3 Ostemadder, 2 Spegepølse

Video:

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s