Marathon de Mont Blanc Race Report 26/6 2015

View to Mont Blanc, Marathon de Mont Blanc 2015, Morten Engmark
Udsigt til Mont Blanc

Det er et par dage siden at jeg forsøgte mig med Marathon du Mont Blanc i Chamonix, og krop og hjerne er nu ved at have sundet sig oven på turen, så her er en gennemgang af lidt før, under og efter løbet.

Træning:

Da jeg fik af vide at jeg havde fået et nummer den 20. November 2014, var jeg godt klar over at der skulle ligges en del ekstra træning ind, specielt målrettet til dette her løb. Jeg har haft nogle ting jeg viste der skulle arbejdes med, både på løb men særligt på core-træning.

Løb: Jeg har lavet mere interval, øvet mig i kortere skridt og forsøgt at presse pulsen så meget som muligt ved udvalgte løb samt nedløbstræning. Træningen har primært været på 10-15 km ture i hareskoven, bakketræning har været på Herstedhøje, rundt om søerne i København og et enkelt langt løb (4kløver Ultratrail 50 km i april) samt nogle småture på 30-40K. Jeg har også ved flere lejligheder forsøgt at løbe mig ”tør” for energi, for at stresse kroppen til at kunne udnytte egne resurser bedre.

Core: Jeg har forsøgt at lave core-træning 3-4 gange om ugen á 30 min. Træningen består af Lunges, Squads, Burbees, Pushups, Pullups (alle med og uden vægt)+ nogle forskellige balanceøvelser og elastiktræning. Alle øvelser er lavet hjemme eller under løbeture.

Mentalt: Som udgangspunkt ved jeg, at der ved lange løb kommer runners low eller nogle fysiske skavanker på et eller andet tidspunkt og spørgsmålet er kun, hvordan man håndtere problemerne når de kommer. For mig hjælper det, at øve mig i at ”være” – altså glemme alt andet end det jeg er i gang med og sikre mig, at jeg husker på at løbe korrekt og have et godt flow. Når problemer opstår, bliver de tacklet rationelt og pragmatisk (hvad er galt, og hvad kan vi gøre ved det? Er det alvorligt og/eller noget vi kan arbejde med?) Herefter vurderes problemet og en beslutning og løsning laves. For mig er det et spørgsmål omkring selvkontrol og selvindsigt der skal sikre, at beslutningen bliver den rigtige på det tidspunkt den tages.

Løbet:

14 dage før løbet: Jeg er arrangør af Warrior Dash Løbet i Danmark og vi startede 14 dage før afrejse til Chamonix, med opbygningen af banen til dette års event. I den uge har jeg gået mellem 20 og 30 km hver dag, og når man skal til et løb hvor man primært ender med at gå, så er det en fantastisk træning. Vi afviklede Warrior Dash lørdag den 20. juni, pakkede det sidste sammen søndag, kørte mandag morgen og foran os var godt 1500 km med en enkelt overnatning i Heidelberg.

Vi ankom tirsdag den 23. juni sen eftermiddag, og onsdag morgen tog vi på første hike (link til GPX) på den travers fra Plan de l’Aiguille (2178m) til Montevers (1900m)som afslutter løbet. Jeg har ved tidligere løb haft god gavn af at have set/prøvet den sidste del af løbet, for efter 15-20 timer i gang, kan det være godt at komme til noget man kender, og så har man også en ide om hvor langt tid man har igen før man er imål, det er stærkt motiverende efter en lang dag. Det blev til en 7 km tur i 2300 meters højde, med 300 hm og fantastisk udsigt.

Torsdag, dagen inden raceday, var 100% slappedag + afhentning af nummer + byvandring og i seng kl. 19.30 for at kunne nå at få næsten 7,5 times søvn. Note to self: Husk at tage taske med alt udstyr med ned når du henter dit nummer, da de skal tjekke om du har det krævet udstyr. !! DOOH 😦

Raceday: Op kl. 02.45, morgenmad (Yoghurt med rosiner og mandler og en banan), de sidste beslutninger omkring tøj var taget inden jeg gik i seng, så det var bare at tage det hele på og huske bodyglide J. Kl. 03.15; afgang til start. Line kørte mig heldigvis og vi kunne parkere bare 200 meter fra start. Kl. 03.45; jeg møver mig ind i midten af startfeltet og ender med at stå midt i dansker gruppen ( Jørn, Morten Stig, Louise, Michael og Michael). Super hyggeligt lige at få en kort snak inden start og man kan mærke at alle glæder sig helt vildt, men der er også en udbredt respekt for de prøvelser der er foran os, hvilket viser sig at være helt fornuftigt.

Kl. 04.02: Fransk start, lidt forsinket og de havde ikke helt styr på at man ikke tæller op fra 1 til 11 men normalt tæller ned fra 10 før man starter folk. Starten er gået og fra første skridt og de næste 2,5 timer går det kun op ad til Brévent, som ligger i 2461 meters højde ( vi starter i 1000 m), så vi får godt 1500 hm i på kontoen de første par timer. Stigningen er rimelig hård, men da vi hele tiden går i stå pga. kø, bliver tempoet helt naturligt holdt godt nede.

View from Brévent during Marathon de Mont Blanc Race Report 26/6 2015. Morten Engmark
Udsigt fra Brévent

Det virker til at 80% af alle deltagere bruger stave, og stave fylder på et singletrack spor, hvilket betyder at der stort set ingen mulighed er for at overhale. Når det endeligt lykkes, så kommer man enten til at træde på stave foran eller bagved, hvilket resulterer i en fransk svada. Efter ca. 1,5 time kommer der lidt mere luft, og jeg har mulighed for at bevæge mig i mit eget tempo. Efter ankomst til Brévent er det tid til første ca. 700 hm nedløb og det er ganske umuligt at få særligt meget fart på, da underlaget er så dårligt at der til tider både er hele og halve meters forskel på niveau. Nu er solen ved at være stået helt op, og så kommer varmen. Der var lovet 17 grader og let skydække, men allerede ved 8-9 tiden var temperaturen oppe på 25 grader, og det blev kun varmere i løbet af dagen. Vi kommer til den næste lille stigning på 300 hm og her kan jeg mærke, at der er noget som ikke er som det plejer. Jeg er voldsomt tørstig og har allerede drukket ca. 3 l. vand, jeg koger og min puls vil slet ikke ned. Udover det, så føles min brystkasse som om den er ved at springe, så snart pulsen kommer op…jeg tænker, at det er varmen og sikrer, at jeg får rigeligt med vand.

Efter næste nedløb til Le Buet i 1350m, altså yderligere over 700 hm, er vi igen nede i mere normal luft og dermed også meget mere fugt end de sidste par timer. Varmen rammer mig som en hammer, jeg bliver svimmel og må ligge mig i en å og køle …det tegner ikke godt. Jeg får slappet af i ca. 10 min., og kroppen føles igen rimelig. Jeg får tanket helt op med vand (1.350 l.), får drukket en liter og går i gang med næste opstigning til Col de la terrasse, en samlet stigning på godt 1300hm.

running to Col de la terrasse, Marathon de Mont Blanc 2015, Morten Engmark
1/3 opstigning til Col de la terrasse

Temperaturen nærmer sig 28 grader og ikke en vind rører sig. Stigning på 70-80% er så hård og krævende, at jeg flere gange undervejs må stoppe og sidde for at få pulsen ned og få presset på min brystkasse til at forsvinde. Jeg kan ikke have min taske spændt foran da det føles som om at det er grunden til brystpresset. Jeg kommer endeligt op, det føles som en kæmpe sejr og udsigten er helt fantastisk. Jeg sidder sammen med den gruppe jeg har fulgtes med i ca. 10 min. og kommer til kræfter, hvorefter nedstigningen starter.

Col de la terrasse, Marathon de Mont Blanc 2015, Morten Engmark
Toppen af Col de la terrasse

Jeg ved på forhånd, at her er noget at glæde sig til, og ganske rigtigt; der kommer flere passager, hvor vi har mulighed for at glide lang tid i sneen på røven ned og det ikke blot køler kroppen, det er også super sjovt og et godt afbræk på turen.

Marathon de Mont Blanc Race Report 26/6 2015 Morten Engmark
Dæmningen Émosson, 38,5 km
På vej til Émosson

Da jeg ankommer til depotet ved dæmningen Émosson i Schweiz efter 38,5 km, møder jeg Line som har siddet et par timer og nydt solen og den fantastiske udsigt. Det er så dejligt at se hende og det giver ekstra meget motivation. Jeg er ved godt mod, kroppen har det godt, benene er gode, men jeg fortæller om brystsmerterne og vi bliver sammen enige om at det er en form for hedeslag, som jeg aldrig har prøvet før, men jeg er meget opmærksom på symptomerne og har indtil nu håndteret det så godt som muligt.

Efter depotet skal vi lige yderligere 800hm ned til vi når Chatelard Village og 42 km mærket, og varmen er nu oppe og peake over 30 grader. Folk falder fra som fluer og jeg koger og må igen ligge i skyggen i en å i forsøget på at køle kroppen og få pulsen til at falde. Der er igen lidt problemer med svimmelhed, men som før så falder det hele til ro efter ca. 10 min. Jeg drikker også her ca. 1,5 L vand og fylder alle mine flasker og fortsætter.

IMG_3545
Depot sokker

Så går turen til Tête de l’arolette, en frisk stigning på 6 km a ca. 20 min. pr. km. og i alt 1200 hm. Varmen er nu over eller omkring 30 grader og det er ulideligt at gå stigningen. Jeg har følgeskab af en franskmand, som kæmper og næsten ikke kan holde sig oprejst, og jeg ser flere på denne opstigning som sidder i siden af sporet og kaster op af varmen, alt imens flere går mod os og tilbage til depotet. Det motiverer mig endnu mere til at fortsætte, så jeg tager musik i ørene, noget som jeg ellers aldrig gør, og det får på en eller anden måde sat skub i systemet. Jeg når toppen i rimeligt fint humør og nu står den på den sidste lange nedstigning. Jeg holder meget øje med en irsk fyr som løber super flydende på nedløbet, forsøger at gøre ham kunsten efter og det virker helt fantastisk. Jeg ender med at blæse de næste 9 km ned af bjerget, kroppen føles 100% gameklar og selv på det flade stykke i bunden, får den gas og tempoet er omkring 6.0. Vi kommer til en lille by hvor der er det obligatoriske taske tjek, for at se om vi har alle de ting med, som reglerne foreskriver. Det har jeg naturligvis og jeg kommer hurtigt videre. Herefter går det stærkt da underlaget er løbbart og mine ben er gode, så de næste km får jeg endeligt lov til at løbe mig ud, og det føles helt fantastisk. Solen er også på vej ned, hvilket jeg tænker også er grunden til at kroppen nu har fuld power igen og ingen problemer med varmen.

Run to Les Bois, Marathon de Mont Blanc 2015, Morten Engmark
nedløb til Les Bois

Jeg kommer ind til depotet ved Les Bois 64,6 km og kan mærke, at nu er løbet ved at være slut og jeg har rigeligt med energi igen, så jeg kommer hurtigt ud af depotet og kommer i gang med næste mellemstykke inden den sidste stigning. Dette her stykke er kun ca. 5 km, det er næsten løbbart og jeg skriver en sms til Line ved 72 km og fortæller hende, at jeg nok er hjemme omkring kl. 20.00 og helt efter planen under 16 timer, jeg var helt fyldt med energi og selvom det havde været hårdt kunne jeg nu se enden på det. Jeg fik talt med en anden løber ved et mindre depot og han fortalte mig, at der var 10 km igen -jeg skrev endnu en sms og fortalte at kl. nok nærmere blev 21, stadigvæk inden for mit oprindelige ønske om 16-20 timer…og stadigvæk en fornemmelse af at det mål var inden for rækkevidde.

Så starter den sidste opstigning og med ét kommer alle problemer tilbage med fuld styrke. Presset på mit bryst er så kraftigt, at jeg for hver 5 min. gang, må sidde 5 min. for at komme mig. Smerter og synsforstyrrelser tager til, og jeg bruger voldsomt lang tid på den næste sektion og bliver mange gange overhalet. Flere gange spørger de andre løbere meget alvorligt, om jeg er ok og om de skal ringe til Medic. Jeg begynder her at tænke, at jeg måske ser værre ud end jeg selv føler det, og ved næste mini depot (som er en lille udsigtshytte) får jeg endnu en gang vand og jeg sidder her i 20-30 min før jeg føler, at det er forsvarligt at fortsætte. Der er nu kun få hundrede højdemeter til sidste depot.

View from Montenvers, Marathon de Mont Blanc 2015, Morten Engmark
Udsigten fra Montenvers

Jeg får kæmpet mig op og beslutter mig for at tage en sludder med Medic for at få deres vurdering, da brystsmerterne er taget til og min puls slet ikke vil ned på et niveau hvor jeg føler det er fornuftigt. Lægerne måler puls og iltmætning, lytter på hjertet og tager mit blodtryk. Vi taler lidt, og jeg kan på dette tidspunkt slet ikke få varmen. Jeg har kogt hele dagen, og nu hvor jeg sidder med lægerne, ryster jeg af kulde. Det kræver 1.5 time liggende på båren, pakket ind i 2 varmetæpper + folietæppe, før kroppen er varm igen. Lægernes dom er rimelig klar, ” we don’t reccomend that you continue”. Der er 11 km igen, 200 hm, 7 km delvist fladt og resten nedløb til byen før vi er færdige og hedeslag/brystsmerter ender med at sætte en stopper for det. ØV ÆV og ØV.

Lægen lovede mig en varm seng, en god kop kaffe og en frisklavet croissant om morgenen og han holdt sit ord. Da jeg talte med ham ved morgenbordet, spurgte han om jeg stadigvæk mente at det var det rigtige valg ”vi” havde taget, og ja…når jeg ser de sidste 2 film jeg har optaget, kan jeg godt se at tilstanden måske var slemmere end jeg troede og en sidste teknisk svær opstigning og samlet 11 km mere med pandelampe når man er svimme, har synsforstyrrelser og kraftige brystsmerter, er slet ikke en god ide. Jeg tror godt, at jeg ville have kunne gennemføre, men jeg er helt ærligt meget usikker på både tiden og om jeg ville have slået mig halvt fordærvet på vejen, og det er ikke liv og lemmer værd selvom det er PISSE surt når alt andet nu virkede helt perfekt.

Om morgenen var vi 10 løbere i toget på vej ned fra bjerget sammen med hele crewet og for løberne var det klart ”The Train of Broken Dreams” men alles humør var overraskende godt og alle var forstående over hvorfor man var blevet på endestationen for alle ved at det er det sidste man ønsker, og kun hvis der er meget overbevisende årsager eller man ikke klare tidskravet, så er det jo alles ønske at gennemføre …hvem ved, måske er 2016 lykkens år? J

De efterfølgende dage er brugt på restitution og der har været et par episoder hvor kroppen har opført sig underligt, blandt andet kramper i hænder og fingre.

Da vi ikke har kunne tage blodprøver eller andet efterfølgende er det svært at sige helt nøjagtigt hvad der har skabt problemerne, men en ting er sikkert MDC får ikke lov til at overraske mig næste gang.

Video:

Udstyr:

Sko: Altra Superior 2.0
Sokker: CEP ( Dansker versionen)
Shorts:Salomon S-Lab exo shorts
T-shirtCraft Active Extreme Concept piece
TaskeSalomon Racevest S-LAB ADV SKIN HYDRO 12 SET ( + en 350 ml Hydrapack som er markant bedre kvalitet end Salomons soft bottels, men fylder lidt mere, så derfor kun 350ml)
Racebelt: SPIbelt Water Resistant .Der er 2 små lommer, hvor jeg har plads til ipod og Go-pro, samt affald fra gels m.m
Buff: Bare Buff ( tynd version men med høj UV beskyttelse)
Cap : CEP cap i Hvid, som jeg har været ultra glad for. Den bliver brugt ved næsten alle løb og går i vaskemaskinen uden problemer.
Ur: Garmin Fenix3 (giver mig en masse ekstra informationer omkring turen og har virket helt fint undervejs)
Energi,  32GI gum produkter og de har virket helt fantastisk, Squeezy gel og SiS energibar. Jeg havde igen carboloaded 2 dage inden med SiS (40g pr flaske pr dag)

Energi planen er som minimum således:
1 gel pr. 7 km, eller 45 min- 1 pr. time
1 salt tab pr. 10 k eller 1 pr. timer
1 energbar pr. 20K eller pr. 2 timer

Derudover har jeg drukket +15 l vand i løbet af dagen. Temperaturen svingede mellem 30 grader vindstille 18-20 grader på toppen og stadigvæk vindstille

GPS FIL : STRAVA, GARMIN, ENDOMONDO

Hvis der er noget der mangler svar på, eller spørgsmål, så skriv gerne 🙂

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s